Google mørklægger bevidst søgeordsdata

Søgemaskineoptimering (SEO) er lidt ligesom at lære at køre på cykel første gang. Man kan godt forsøge sig, men der er en vis sandsynlighed for, at man ender med at køre i grøften og må skrinlægge sit projekt et stykke tid.

For nylig har monopol-Google endda valgt at strø lidt ekstra søm på vejen i kampen for at få folk til at annoncere. Det er ganske enkelt blevet sværere at indhente data for, hvor mange danskere der søger på hvad på Google.dk. Det gør SEO lidt mindre transparent og annoncer lidt mere nødvendige …

Her for nylig stod der f.eks. i mit officielle Google-tool, at der er mellem 100 og 1000 søgninger om måneden på ordet ejendomsservice!

Det kan man kalde ret ukonkret information, ja måske endda mørklægning som de dystre Atlanterhavs-bjerge på billedet herover kunne illustrere.

Folk, der aktivt laver SEO for at komme højere op på Google.dk, har nu sværere ved at pejle sig ind på, hvad der hitter rent søgemæssigt i vores lille sprogområde med den transparens – eller mangel på samme – som der lægges for dagen. Og det er her, søgemaskinekongens stadig dyrere annoncer kan være et alternativ til en algoritme, der bliver mere og mere mudret, som årene går.

Jeg vil gerne slå et slag for, at du skaber en SEO-strategi fra starten for at gøre din webshop eller forretning potentielt bæredygtig uden Google-annoncer, hvor prisen løbende skrues i vejret.

Gennem mine onlinekurser i SEO er det muligt at tilkøbe moduler løbende eller hele pakken. Der er endda stadig ledige pladser på coachingforløbet, hvis du søger løbende sparring og mere skarp SEO. Og JA – netop det allerførste modul omhandler de grundliggende ting inden for søgeordsanalyse samt en sund, kritisk tilgang til Googles mørklægning.

Hvis du ønsker at høre mere om min metode først, kan du deltage i et gratis webinar om SEO-strategi og få mere viden og flere tricks til bagkataloget, før du selv går i gang.

Så bestil det før din konkurrent – til 1500 kr. eks moms. Det er viden, der er til at betale, ik’?

Med venlig søge-hilsen
SEO-Søren
Supra Media